7 Nemme måder at få mere kinesisk ind i dagligdagen i 2020 🤫

Du studerer kinesisk og vil gerne have mere kinesisk ind i dagligdagen – men hvordan gør man det?

Jeg sat mig ned og fundet frem til 7 nemme måder at lære kinesisk i dagligdagen efter en 3 måneders sprogrejse, hvor jeg har studeret kinesisk.

Nu er jeg kommet hjem, og jeg vil gerne have mere kinesisk ind i min hverdag – ellers er jeg bange for at glemme alt det, jeg har lært.

Så hvis du gerne vil vide, hvordan du får mere kinesisk ind i hverdagen, så er du havnet det rette sted:

  1. Gør brug af gratis læringsmaterialer (Her er 5 gratis måder at lære kinesisk)
  2. Lyt til kinesisk, når du pendler
  3. Pleco Flashcards
  4. Se kinesiske tv-serier, film og YouTube
  5. Post it
  6. Ændr din telefon fra dansk til kinesisk
  7. Tal med folk, der er fyldende

Inden vi går i gang, vil jeg gerne gøre det klart, at det her ikke er en guide til, hvordan du lærer kinesisk derhjemme. Det her er en guide til, hvordan du kan holde dit niveau ved lige og ikke glemme alt, du har lært.

Hvis du gerne vil lære kinesisk hjemmefra, så er der en masse måder at gøre det på:

  1. Du kan studere kinesisk online med individuelle lektioner
  2. Du kan gøre brug af gratis læringsmateriale
  3. Du kan tilmelde dig gratis online gruppeundervisning

Nå – lad os komme i gang med det, du er kommet for at finde ud af – hvordan kan man bevare sit niveau og få mere kinesisk ind i hverdagen?

Gør brug af gratis læringsmaterialer

Det første, som er vigtigt at fokusere på, er at det ikke behøver at koste penge at holde dit niveau ved lige. Der er et utal af muligheder for at studere kinesisk gratis.

Hvis du er interesseret i at læse mere om at studere kinesisk gratis, så kan du læse nedenstående artikel, jeg har skrevet om det:

For at opsummere, så har jeg fokuseret på 5 læringsmetoder, der er gratis, som jeg foretrækker!

Fem GRATIS måder at lære kinesisk (2020) 😲 Thumbnail

Fem GRATIS måder at lære kinesisk (2020) 😲

Hvad!? Kan man lære kinesisk gratis? Ja, du kan sagtens lære kinesisk gratis – det behøver slet ikke at koste penge! Her er fem gratis måder at lære kinesisk: Lær kinesisk gratis med HSK-appenLær kinesisk gratis på YouTubeLær kinesisk gratis…

  1. Lær kinesisk gratis med HSK-appen
  2. Lær kinesisk gratis på YouTube
  3. Lær kinesisk gratis ved at se kinesiske film og hør kinesisk musik
  4. Lær kinesisk gratis ved at læse på ”Du Chinese”
  5. Lær kinesisk med gratis online lektioner med LTL

Lyt til kinesisk, når du pendler

Hvis du ligesom mig ikke bor lige ved siden af skole, arbejde eller hvor end, du bruger størstedelen af dagen, så bruger du en del tid på at pendle.

Lige nu er verden sat i stå på grund af COVID-19, men under normale omstændigheder bruger jeg ret lang tid på at pendle, uden jeg egentlig tænker over det.

Lad mig give et eksempel: 30 minutter til universitetet, 30 minutter på arbejde og så 30 minutter hjem igen. Det er 1.5 time hver dag, 5 dage om ugen – det er 7.5 time (minimum), som jeg normalt bruger på at høre musik.

Der er mange måder, som ikke virker!

Jeg foreslår, at du bruger denne tid på at lytte til kinesisk musik – der er et kæmpe udvalg på Spotify.

Hvis du gerne vil have endnu mere ud af tiden i bus, metro eller cykel, så kan du downloade en app, der hedder ”ChinesePod”, som helt gratis tilbyder et utal af lektioner.

Hvis du er bange for, at du når helt til bunds i ChinesePod, så kan du slappe af igen – der er nemlig 4000+ lektioner

Pleco Flashcards

Næste punkt på listen er en af de mest kendte navne inden for kinesisk undervisning! Den gratis version af Pleco (ja, gratis igen!) har to hovedfunktioner:

  1. Ordbog (Kinesisk – Engelsk og Engelsk – Kinesisk)
  2. Vendekort (Flashcards)
Hvis du får mere kinesisk ind i dagligdagen, kan du helt sikkert bestå HSK1 med hjælp fra Pleco

Jeg vil anbefale alle fra begynder til meget øvede at bruge Pleco til at holde niveauet ved lige. Jeg synes især, at vendekortene er rigtig gode til at holde mit kendskab til kinesiske tegn ved lige!

Hvis du lige er startet med at lære kinesisk og gerne vil lære lidt mere om de kinesiske tegn, så har vi skrevet en blogpost om lige netop det lige her!

Definitiv Guide til de kinesiske tegn og det kinesiske alfabet (2020)✍️ Thumbnail

Definitiv Guide til de kinesiske tegn og det kinesiske alfabet (2020)✍️

Den ultimative guide til det “kinesiske alfabet”  Historien om de kinesiske tegn/det kinesiske alfabetHvordan lærer man det kinesiske alfabet?Hvor logisk er kinesisk?Hvor mange bogstaver er der i det kinesiske alfabet?Ordstammer på kinesiskDet tætteste på et kinesisk alfabet – PinyinFlere eksempler…

For at få mere kinesisk ind i dagligdagen kan du f.eks. teste, hvor meget tegn du kan huske, når du alligevel pendler eller f.eks. 30 minutter hver dag, når du kommer hjem.

Se kinesiske tv-serier, film og YouTube

Jeg overvejede også at regne sammen, hvor meget tid jeg bruger på at se tv-serier, film og YouTube, da jeg skrev den her artikel.

Men da jeg begyndte at lægge tallene sammen, indså jeg, at det ikke ville være godt for nogen at få det fulde overblik – så lad mig bare sige det sådan her; vi ser nok alle lidt mere tv, end vi egentlig er stolte af.

Men det gør ikke noget! For du kan faktisk få en hel masse kinesisk ind i din dagligdag ved at se kinesiske tv-serier og film. Hvis du har en Netflix-bruger (eller bruger din fars ligesom jeg gør, ups), så kan du finde et væld af film og serier på kinesisk.

Der er mange steder, du kan finde kinesiske film. Det er en god måde at få mere kinesisk ind i dagligdagen!

En helt konkret anbefaling til dig, der er omkring HSK3 ligesom mig, er Meteor Garden, eller på kinesisk: 流星花园 (Liúxīng Huāyuán).

Det handler om nogle universitetsstuderende og alle de udfordringer, man oplever i den alder – vigtigst af alt, så er sproget ret simpelt og relativt nemt at forstå!

Fem GRATIS måder at lære kinesisk (2020) 😲 Thumbnail

Fem GRATIS måder at lære kinesisk (2020) 😲

Hvad!? Kan man lære kinesisk gratis? Ja, du kan sagtens lære kinesisk gratis – det behøver slet ikke at koste penge! Her er fem gratis måder at lære kinesisk: Lær kinesisk gratis med HSK-appenLær kinesisk gratis på YouTubeLær kinesisk gratis…

Derudover er YouTube en genial platform! Der er ufattelig mange kinesisktalende YouTubere, som du kan følge og næsten alle har kinesiske undertekster i deres videoer, så du også kan øve dig på at læse.

Post it

For at holde dit ordforråd ved lige kan du også sætte post it (de små gule sedler) op overalt i hjemmet. Du kan gøre det på to måder:

  • Sætte post it op med den kinesiske oversættelse (enten tegn eller pinyin) på ting. F.eks. kan du sætte 5 nye post it op hver dag på tingene i dit hjem.
  • Du kan sætte lister op med kinesiske ord på steder, hvor du kigger ofte. F.eks. en liste med 10 ord lige over håndvasken, som du kan øve dig på hver gang du vasker hænder.

Det kan godt virke som en simpel måde at øve sig på – men tro mig. Øvelse gør mester! Det sagde vores lærer Elaine i hvert fald altid!

https://www.instagram.com/p/B9N5K2phDx_/
Den bedste måde at få mere kinesisk ind i dagligdagen er at gøre kinesisk til din dagligdag!

Ændr din telefon fra dansk til kinesisk

Det kan virke skræmmende, men det er en super god måde at holde sproget ved lige! Medmindre du er virkelig god til kinesisk, så kommer du til at have svært ved at forstå en stor del af tegnene på din telefon.

Men så er det godt, at du har Pleco, som du kan bruge til at oversætte!

Selvom det kan virke utrolig frustrerende i starten, så kommer du til at lære en masse ny tegn og ord efter noget tid, som du ikke kendte før – og endnu vigtigere, så holder du dit kinesiske ved lige ved hele tiden at se og læse kinesiske tegn!

Det er selvfølgelig ikke det samme som at studere kinesisk udelukkende dig og en underviser, men det vil give dig mulighed for at vedligeholde det kinesiske, når din telefon er på kinesisk!

Og hvis du ikke kan forstå din telefon, kan du altid bare spørge folk på kinesisk!

Tal med folk, der er fyldende

Mit sidste råd er nok det vigtigste! Det vigtigste at gøre, når du lærer kinesisk og holder dit niveau ved lige er at snakke med folk, der er flydende.

Så se om der ikke er nogle kinesisktalende personer på skolen, kontoret eller i nabolaget! Hvis der ikke er det, så er der heldigvis også andre muligheder for at holde sproget ved lige.

Den ultimative guide til at sige hej på kinesisk - 20 måder at hilse på nogen 👋 Thumbnail

Den ultimative guide til at sige hej på kinesisk – 20 måder at hilse på nogen 👋

Hej på kinesisk: 20 måder at hilse på nogen på kinesisk Tror du, at du ved, hvordan man siger hej på kinesisk. Det er nemt, er det ikke? Bare gør dit bedste 你好 “NI HAO!” og halvdelen af arbejdet er…

Hvis du godt kan lide at spille videospil, så vil jeg anbefale at downloade ”PUBG” (kan dowloades både til mobil og computer), hvilket er et skydespil. Du skal finde den kinesiske version, som hedder ”Game for Peace”.

Det er mere eller mindre kun kinesere, som spiller spillet, hvilket er en enestående mulighed for at snakke med folk og lytte til en masse kinesisk (og så er det faktisk også ret sjovt!)

Til sidst – nogle generelle råd!

For at få mere kinesisk ind i dagligdagen, handler det i høj grad om at opbygge nogle rutiner, som du kan følge!

Det er vigtigt ikke at være for ambitiøs og tro, at du har tid til at øve tegn 2 timer hver dag – for det har de færreste.

Efter du har fået nok kinesisk ind i dagligdagen, kan du gå ud og overraske folk med dit høje niveau!

Men det handler om de små ting, som du har mulighed for at ændre på for at få mere kinesisk ind i dagligdagen. Så næste gang du sætter dig ind i bussen og finder Spotify frem, så sæt nogle kinesiske sange på!

Eller næste gang du ender på sofaen med 2 poser chip og dip (ja, også 2 gange dip), så sæt din nye yndlings kinesiske tv-serie på.

Vil du høre mere fra LTL?

Hvis du gerne vil høre mere fra LTL Kinesisk Sprogskole, så tilmeld dig vores mailliste.

Vi giver masser af god information om at lære kinesisk, nyttige apps til at lære sproget og fortæller om alt det, der foregår på vores LTL-skoler! Tilmeld dig nedenfor og bliv en del af vores stadigt voksende fællesskab!

Skriv et svar

You will get a reply from us
Your email address will not be published. Name and Email are required.

Denne hjemmeside bruger cookies for at sikre, at du får den bedste oplevelse på vores hjemmeside.

Lær mere